Douglas & Lærketræ

Lundeborg Træ har haft Douglasgran og Lærketræ i sortimentet siden 1998,
dengang de fleste troede det mest handlede om en person og en fugl.

Siden hen har disse træsorter fået et stort gennembrud på træ markedet. Disse træsorter skal ses som det der vælges i stedet for trykimprægneret træ, og det er især fordi at både Douglasgran og Lærketræ har beskyttende stoffer i kernetræet mod diverse angreb fra svamp og insekt.

Det trykimprægnerede træ som typisk laves af hurtigt voksende fyrretræ med stor splintandel er i princippet noget dårligt træ som er tilsat giftstoffer.

Disse giftstoffer er ikke så effektive mere p.g.a. skærpede miljøkrav, så derfor er det trykimprægnerede træ i dag ikke så giftigt som for år tilbage. Så derfor har Douglas gran og Lærke træ fået en stor plads på markedet da der også er miljøfordelene at tage hensyn til.

Trykimprægneret træ skal i dag deponeres på losseplads, med deraf følgende udgifter for samfundet, så derfor er det oplagt at fravælge det.

Når der skal tænkes politisk efter klimatopmødet, kunne man godt tro at der ville komme en afgift på når man køber trykimprægneret træ. Lundeborg Træ importerer i dag de miljøvenlige træsorter Douglasgran og lærketræ, især fra de store forekomster af dette træ i Tyskland.

Douglas gran og Lærke træ er godt at anvende til beklædninger og konstruktioner som ikke er i jordkontakt. Benyttes det i jordkontakt skal der regnes med 6-12 år ca. i levetid. I fri luft kan det være en til mange generationer. Det der holder i længden er kernetræet der er rødligt.

Det hvide splinttræ er ikke noget der holder særlig længe hvis det er lidt udsat, så det er vigitgt med en stor andel af kernetræ. Lundeborg Træ tilbyder at levere Douglasgran i 100 % kernetræ , til projekter hvor det vil være at foretrække, for at opnå optimal levetid af konstruktionen.

Douglasgran har de sidste 4-5 år været det vi tilbyder hovedsageligt og det vore kunder foretrækker, da Douglasgran har den fordel at være ret og lige, hvor lærketræet snor og kaster sig. Prisen er også den samme og holdbarheden i kernetræet er stort set ens, så valget på Douglasgran er nemt nok.

Produkter: