Lundeborg Træ er et firma der har specialiseret sig i gode byggematerialer, og det er mange gange også miljøvenlige byggematerialer.
I dag fremstår firmaet som et meget stærkt firma med hensyn til hovedprodukterne Træ og træbeskyttelse. Det gælder især Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran og Lærketræ som bliver importeret fra Øst og syd - øst Europa, samt Tyskland.
Da firmaet startede i 1996 var det for at få nogle bedre kvalitetsvarer ind på markedet. Disse varer var så også mere miljøvenlige. I dag vælger de fleste disse produkter fordi de bare er bedre, samtidig med at det også er blevet ”moderne og trendy” at benytte disse træsorter. Så det er en god udvikling der er i gang, og man kan sige at materialerne har fået sit gennembrud på markedet.
Her lidt historie:
Undertegnede der er udlært som tømrer i 1976, hos Alva Jørgensen i Rødovre, har arbejdet både med renoveringerne på København´s Havn, f.eks. Gammel Dok Pakhus, indre by, Nørrebro og Vesterbro, samt diverse nybyggerier rundt omkring og især også vinduesudskiftninger.
I 1992 drager familien vestpå til Lundeborg, hvor der startes som tømrermester d. 10. Maj 1996,
Her en oversigt over udviklingen i firmaet :
- 1996 : Tømrermester, med salg af linoliemaling.
- 1997 : Lundeborg Farvehandel startes d. 1. Feb. Speciale i Linolieprodukter.
- 1998 : Stopper som Tømrermester for at kunne udvikle firmaet.
- 1998 : Firmanavn ændres til Lundeborg Farvehandel, Træ og Vinduer.
- 1999-2000 : Firmaet får bevilliget støtte fra Den Grønne Job pulje til udbredelse, rådgivning og salg af miljøvenlige byggematerialer på Fyn og øerne.
- 2001 : Firma navn ændres til Lundeborg Træ og Farve.
- 2002 : Der flyttes til ny adresse i Hesselager by, da der var brug for megen plads til træet.
- 2003 : Firmanavn ændres til Lundeborg Tømmerhandel.
- 2005 : Salget breder sig mere og mere til hele landet, og der stoppes for alm. Åbningstider, da en gros salget til virksomheder, kommuner og trælaster udvikler sig.
- 2006 : Der startes med Import af Træ.
- 2007 : Firmanavn ændres til Lundeborg Træ.
Import og salg af træ over hele landet til det proff. Marked.
- 2009 : Maj måned flytter firmaet til Industrivænget 1 i Hesselager, på kommunens gamle vejplads, lige ved siden af genbrugspladsen, og 300 m. fra den gamle adresse Langgade 38 hos C.C. Jensen´s Filterfabrik. Der trappes yderligere op med import af træ og salg til det proff. Marked, og firmaet sørger også for logistikken over hele landet.
Indehaver af Lundeborg Træ
Christian Bidstrup.